Forbedring af sundheden hos svin

Forbedring af sundheden hos svin - SEGES Projektsitet

Programmets formål er at skabe viden til at sikre en optimal og robust dyresundhed og god dyrevelfærd, hvorved der sikres en stabil og rentabel produktion med minimale udsving over tid. Den optimale sundhed søges opnået gennem en række aktiviteter inden for områderne: bedre forståelse af sygdomsårsager, bedre diagnostik, vurdering af behandlingsstrategier, udvikling og afprøvning af vacciner samt vurdering af sygdommes økonomiske betydning. Endvidere afklares forhold af betydning for spredning af den zoonotiske MRSA fra svin til mennesker. Den samlede nytteværdi for branchen vil dels være et bedre grundlag for at optimere sundhed og velfærd i svineproduktionen og derved reducere de omkostninger, syge dyr udgør, og dels en bedre indsigt i hvordan MRSA problemet kan håndteres. Programmet indeholder en bred vifte af delprojekter, der samlet set understøtter formålet:

  • Smertebehandling
  • Spædgrisediarré
  • Sundhedsøkonomi
  • Virusinfektion ved luftvejssygdomme
  • Problemfri fravænning uden brug af zink
  • Udvikling af vacciner mod ondartet lungesyge
  • Universel sundhedsovervågning
  • Livskraftige fravænningsgrise
  • Klamydia i soholdet
  • På forkant med medicinforbruget
  • Reduktion af MRSA
  • Den højproduktive so
  • Flere topmaver
  • Det rigtige antibiotika

Artikel fra Fagmagasinet SVIN, marts 2016
Artikel fra Fagmagasinet SVIN, februar 2016
Artikel fra Fagmagasinet SVIN, april 2016
Artikel bragt i Fagmagasinet SVIN, juli 2016
Klinisk behandlingseffekt og udvikling af resistens efter antibiotikabehandling eller forebyggende behandling med et diarre-hæmmende foder.
En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud af 21 besætninger. Resultaterne indikerede, at samtidig smitte med forskellige smitstoffer gjorde det vanskeligere at reducere brugen af tetracyklin.
Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have forandringer på navlestedet ved 30 kg. Kun 1/5 af case-grisene ved 30 kg havde forandringer på navlestedet ≥ 1 cm.
Afholdt ved Kongres for Svineproducenter 2016
Afholdt ved Fagligt Nyt 2016
Afholdt ved Fagligt Nyt 2016
Afholdt ved Fagligt Nyt 2016
Afholdt ved Fagligt Nyt 2016
Indlæg ved møde i Temagruppen Ernæring, 8. juni 2016
Der var den samme udvikling af antistoffer mod PRRSV efter vaccination og podning med PRRSV uafhængigt af om grisene havde fået en eller to PRRSV-vacciner.
Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk PRRSV podestammen var på vaccinen.
Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller medfører en lille forbedring af forekomsten af de alvorlige mavesår (score 8-10) i forhold til kun at fodre med pelleteret foder.
Når søer har lange klove eller lange biklove har de en kortere levetid. Sår ved klov eller biklov sidst i drægtigheden er også indikatorer for, at søer og polte må udsættes tidligt.
Saneringsprogram med fluorquionlon i kombination med vaccination, faringsstop og stalddesinfektion kan fjerne ondartet lungesyge i kronisk smittede sobesætninger. En sådan sanering reducerer desuden dødelighed, antibiotikaforbrug og brysthindear.
Obduktion af 302 grise indsendt til et laboratorium fra 114 besætninger viste en højere forekomst af maveforandringer hos grise, der var døde/aflivet på grund af luftvejslidelse end hos grise, der havde tarmlidelse eller ledbetændelse som dødsårsag.
Polte, der er vaccineret mod PRRS-virus, udskiller ikke virus ved første løbning. Dette studie ændrer ikke ved anbefalingerne omkring karantænelængde i PRRS-besætninger, som stadig anbefales at være mellem 8-12 uger.
Dagorden til projektgruppemøde, 14. november 2016

© 2021 - SEGES Projektsitet